Kolding Netavis

Power-åbning: Koldingenserne svingede kreditkortet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Power.

Da Power mandag aften gjorde kassen op efter en utraditionel åbningsfest på Vejlevej 257C i Kolding, havde den nye elektronik- og hvidevarebutik omsat for mere end 16 mio. kr. – dobbelt så meget som forventet.

Traditionen tro var der masser af varer og gode åbningstilbud, da Power mandag slog dørene op til en splinterny butik i Kolding. Men det var alligevel en noget usædvanlig butiksåbning.

Elektronik- og hvidevarekæden havde – som noget helt nyt – taget initiativ til et booking-system. Her skulle kunderne bestille tid til det tidspunkt på åbningsdagen, de ønskede at handle i den nye butik. Herved undgik butikken kø, så alle corona-retningslinjer kunne overholdes.

Det viste sig at blive en stor succes.

– Da vi åbnede vores nye booking-system, anede vi dybest set ikke, hvordan kunderne ville tage imod det. Det her er vores 18. butiksåbning, men jeg har aldrig været mere spændt og nervøs, siger administrerende direktør i Power, Jesper Boysen, i en pressemeddelelse.

– Derfor er jeg også ovenud stolt over, at koldingenserne har taget så godt imod Power. Booking-systemet viste sig at være en kæmpe succes, og alt kørte snorelige. Kunderne var glade, følte sig trygge og var gode til at overholde alle corona-retningslinjer. At vi oveni omsatte for dobbelt så meget som forventet er jo helt fantastisk og bekræfter os i, at der har manglet en POWER her i Kolding, fortæller Jesper Boysen.

Solgte 40 mobiltelefoner i timen

På åbningsdagen blev der blandt andet solgt flere end 1.100 hvidevarer, 600 mobiltelefoner, 600 tv og 500 computere.

Åbningstilbuddene fortsætter ugen ud, og ifølge Jesper Boysen er der stadigvæk masser af tilbud på hylderne i den nye butik.

– Vi lovede Kolding billigere og mere gennemsigtige priser på elektronik og hvidevarer. Det har byen nu fået – og vi fortsætter hele ugen ud med åbningstilbud. Butikken er fyldt med tilbud og varer til rene foræringspriser, så der er mulighed for at gøre nogle ekstraordinære gode handler, siger Jesper Boysen.

Powers online åbningsavis på power.dk/kolding opdateres løbende med, hvilke åbningstilbud, der er tilgængelig i butikken.

Salgstal for åbningsdagen

Flere end:

2.200 dataprodukter
1.800 køkken- og husholdningsprodukter
1.100 hvidevarer
600 mobiltelefoner
600 tv
500 computere
500 støvsugere
400 fitnessure
400 hovedtelefoner
200 computerskærme

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *