Kolding Netavis

Populær smutvej påvirket af vejarbejde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Vejen bliver påvirket af et vejarbejde.

Hvis du bruger Plovfuren, som en smutvej, så skal du lige være opmærksom på, at strækningen bliver påvirket af et vejarbejde fra 1.-5. februar.

For langt de fleste vil det ikke være muligt, at bruge Plovuren som smutvej mellem Seest og Alpedalen på grund af vejarbejde på Overbyvej i Kolding. Her skal nyt fortov, trafikbump og hastighedsbegrænsninger på en strækning med dårlige oversigtsforhold øge sikkerheden for især de bløde trafikanter. Det oplyser Kolding Kommune.

Overbyvej vil være lukket for gennemkørsel på strækningen Grønnevangen-Overbyvej 29 på de pågældende dage. Vejarbejdet betyder, at Plovfuren ikke kan bruges som smutvej mellem Seest og Alpedalen på hverdage i uge 5 for de trafikanter, der skal passere den lukkede strækning på Overbyvej. Samtidig mister beboerne i bl.a. kvarteret Grønnevangen for en stund deres normale adgangsvej i bil til Seest.

Artiklen fortsætter under billedet…

Her ses strækningen, som bliver spærret på grund af vejarbejdet. Foto: Kolding Kommune.

Politikerne har afsat penge til at styrke trafiksikkerheden på strækningen Grønnevangen-Overbyvej 29, hvor oversigtsforholdene ikke er ret gode. Der er allerede etableret fortov i den ene side af vejen, så fodgængere ikke længere skal gå i vejkanten. Nu skal der så laves to vejbump, og der indføres hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

– Før vi kan lave vejbump skal vi have lavet en ny og forbedret afvanding på strækningen. Det indebærer, at vejen skal graves op, og der skal lægges en ny rørledning, som kan lede vandet væk, fortæller ingeniør Brian Simmelsgaard.

Anlægsarbejdet er ikke helt færdigt, når Overbyvej åbnes igen for gennemkørsel, da afvandingen også skal forbedres langs vejen, og der skal samtidig sættes kantsten. Det kan betyder perioder med hastighedsbegrænsning på grund af vejarbejde. Den nye belægning skal også have tid til at sætte sig, før det endelige slidlag, som gør vejen jævn og behagelig at køre på, lægges på senere på året.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel