Kolding Netavis

Politiet testede Tour-ruten

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Onsdag kunne man se ekstra meget politi på vejene. Ruten til Tour de France blev nemlig testet igennem.

Usædvanligt mange politimotorcykler var onsdag på vejene. Etape 2 og 3 i Tour de France skal gennemkøres forud for afviklingen af det store cykelløb den første weekend i juli. Og i dag, onsdag, var det så ruten fra Vejle til Sønderborg.

Og det betød, at der også kunne ses meget politi på vejene i Kolding, Hejlsminde Strand og Christiansfeld.

For at kunne udføre eskorteopgaven bedst muligt, er det nødvendigt, at betjentene kender ruten. Derfor gennemkørte de omkring 25 politimotorcykler samt tre uniformerede biler de to etaper.

Tredje etape fra Vejle til Sønderborg finder sted den 3. juli.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel