Kolding Netavis

Politiet bekræfter: -Det var et knivstikkeri

Elo Christoffersen
By Elo Christoffersen

*Artiklen er opdateret** Politiet fastslår nu, at den 30-årige mand blev stukket ned.

Politiets undersøgelser bekræfter nu, at den 30-årige mand, der tirsdag eftermiddag ved 16.30-tiden blev stukket med en skarp genstand, var udsat for et knivstikkeri.

Det fortæller leder af Efterforskningscenter Syd hos Sydøstjyllands Politi, vicepolitiinspektør Torben Simonsen, til Kolding Netavis.

Det var den 30-årige, der selv ringede 112. Han befandt sig i nærheden af Kolding Sygehus.

-Vi undersøger i dag endnu et gerningssted i forbindelse med sporsikring. Men vi har en formodning om, at knivstikkeriet har fundet sted på en parkeringsplads i nærheden af Kolding Sygehus, siger Torben Simonsen.

Sydøstjyllands Politi oplyser onsdag ved 11-tiden, at knivstikkeriet har fundet sted i Skovparken i Kolding. Offeret er en 30-årig mand fra Fredericia.

Politiet har afhørt den 30-årige mand, der i aftes var på operationsbordet. Han meldes dog uden for livsfare.

-Afhøringen af den 30-årige har ikke medvirket til nogen konkret mistanke til en gerningsmand eller til hændelsesforløbet, slutter Torben Simonsen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel