Fredag, 23. august 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Virksomheder er på jagt efter nye lokaler. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech. Virksomheder er på jagt efter nye lokaler. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Pladsmangel sender virksomheder på lokalejagt

Skrevet af  Fredag 1. februar 2019 | 06:08

Ny undersøgelse viser, at hver fjerde sydjyske virksomhed går med flyttetanker. Mere end halvdelen af dem angiver pladsmangel som hovedårsag. De får dog ikke de store problemer med at finde større lokaler, mener EDC Erhverv.

Sydjyske virksomheder vokser sig for store til deres lokaler, og det sender dem på jagt efter nye lokaler. Det viser EDC Erhvervs årlige Forventningsundersøgelse, hvor mere end 1.400 virksomheder og investorer giver deres bud på ejendomsmarkedet anno 2019. Ifølge Forventningsundersøgelsen påtænker 23% af virksomhederne i Sydjylland at flytte inden for et par år, og næsten 55% af dem angiver pladsmangel som hovedårsagen til flyttetrangen.

Det bliver dog endnu ikke noget problem for de sydjyske virksomheder at finde større lokaler i Sydjylland. Det mener Preben Balle, der er partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Kolding.

- De fleste virksomheder vil eje noget mere, end de har nu, fordi de har vokset sig ud af deres nuværende lokaler. De mangler tydeligvis plads. Der findes heldigvis større, ledige kontorlokaler i Sydjylland. De kan sagtens matche størstedelen af virksomhedernes arealbehov, vurderer Preben Balle i en pressemeddelelse.

De seneste tal fra EDC Market Update giver også grobund for optimisme, hvis man er på jagt efter nye lokaler. Således står 8% af den samlede bygningsbestand indenfor kontorejendomme ledige i regionen. Til sammenligning står 7,1% ledige i region Midtjylland.

Større fokus på profilen

Det er ikke kun jagten på mere plads, der sender virksomhederne på lokalejagt. Næsten 28% af de sydjyske virksomheder angiver i Forventningsundersøgelsen, at deres nuværende lokaler ikke matcher virksomhedens profil. Preben Balle har også bemærket, at flere virksomheder har fokus på, hvordan kunderne skal opleve virksomheden.

- Flere virksomheder har fokus på, hvordan deres lokaler matcher deres ønskede profil. De har særligt fokus på, hvordan ejendommen ser ud, hvordan kunderne oplever mødet med virksomheden, samt at medarbejderne også trives i hverdagen. Det er en stigende tendens,” mener Preben Balle.

I forlængelse af virksomhedernes ønske om større og bedre profilerende lokaler, forventer 30% af de flyttelystne virksomheder, ifølge Forventningsundersøgelsen, at bruge flere penge på lokaler i fremtiden.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juni 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30