Kolding Netavis

Påvirket bilist snuppet i Kolding

Politiet snuppede en mand, der ikke havde rent mel i posen.

En 33-årig mand blev klokken 0.30 natten til lørdag stoppet af en politipatrulje på Vejlevej i Kolding.

Betjente fik kontrolleret manden og det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, oplyser vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.

Men det var ikke det eneste. Han havde heller ikke erhvervet sig et kørekort.

Dermed fik han to sigtelser – en for at køre i påvirket tilstand og en sigtelse for ikke at have et kørekort.

Den 33-årige mand er fra Aabenraa.

Tagget med:
Del denne artikel