Kolding Netavis

Omfattende sag: 738 tiltalepunkter

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Sagen skal køre ved retten i Odense. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Sagen skal køre ved retten i Odense.

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, har rejst tiltale i en sag med 738 tiltalepunkter, der omhandler snyd med førerkort og overtrædelse af hviletidsreglerne.

De to ejere af de misbrugte førerkort, et vognmandsselskab fra Fyn og to chauffører, herunder vognmanden, er tiltalt i sagen. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vognmandsselskabet har igennem en længere periode været efterforsket af Tungvogncenter Syd, og efterforskningen har ført til de 738 tiltalepunkter, hvor i alt fire personer og et vognmandsselskab står tiltalt.

Selskabet alene er tiltalt for 224 overtrædelser, og ejeren af vognmandsselskabet for 286 forhold.

Sagen er efterforsket af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, og den vil blive afgjort under 4 x domsmandssager og 1 sag uden domsmænd.

Lige nu afventer sagen berammelse i retten i Odense.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel