Engagerede kvinder talte til kvindernes internationale kampdag på Ewii House i Kolding.
-Vi skal ikke lade os binde på hånd og mund.
Det var det gennemgående tema for alle de engagerede kvinder, der talte til kvindernes internationale kampdag på Ewii House til et velbesøgt arrangement. Det skriver Lis Ravn Ebbesen, der er sekretær i 8.marts gruppen, i en pressemeddelelse.
-Vi skal være solidariske med de kvinder der udsættes for vold og tale deres sag. Og hjælpe de kvinder til at sige fra, der udsættes for vold.
Karina Lorenzen Dehnhardt, SF sagde i sin indledning, at hun som det længst siddende medlem af retsudvalget i folketinget siden 2007 har kæmpet indædt for at få en lovgivning mod vold mod kvinder, partnerdrab, stalking og trafficking.
I mange år blev det oplevet som en ”venstrefløjs dagsorden”. Partnervold blev fremstillet som pludselige familietragedie.
I dag ved man der er et mønster op til : psykisk vold, vold, stalking eller selvmordsforsøg. Og at graviditet skærper volden. Partnerdrab kan altså forebygges. Men det kræver politiet har resurser til at sætte ind mod overvågning og stalking.
Pia Werborg, Mødrehjælpen, supplerede med følgende faktaoplysninger :
33.000 børn lever i vold, det vil sige hver sjette barn, og 12 kvinder omkommer gennemsnitlig ved partnerdrab om året. Dette år har der været 26. Og efterspurgte derfor en “partnervoldspakke”.
Victoria Davidsen (S) fortalte om kvinderettigheder internationalt. EU har ratificeret konventionen om at det er en menneskerettighed at forebygge vold mod kvinder. Men det går i disse år den forkerte vej.
I Afghanistan hvor de netop har skrevet ind i grundloven at mænd godt må slå kvinder bare det ikke giver åbne sår og brud. Og for kvinder i Iran hvor forkert tøj forkert bundet tørklæde bliver påtalt og straffet. Eller sådan har det været indtil nu hvor Roya Moore, De konservative, håbede på præstestyrets fald.
At være flygtning fra Ukraine er svært. Men endnu sværere er det at være voldsramt i et fremmed land hvor man ikke har et netværk eller kender mulighederne for hjælp. Det fortalte Alla Kuchans fra den ukrainske gruppe ” Du er ikke alene” om.
Dagens værtinde var Ambrosia Hansen og fællessangen blev ledet Tove Stubsager på klaver og Lis Ravn Ebbesen. Selvfølgelig var der også kage og kaffe.
Det var et vellykket og tankevækkende arrangement, som på trods af et alvorligt emne var rigtig hyggeligt.











