Kolding Netavis

Nyt plejehjem i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Plejehjemmet placeres tæt ved skolen.

Et nyt plejehjem er på vej i Kolding. Det bygges i Munkebo i den nordlige del af Kolding tæt på Munkevængets Skole.

Der bliver omkring 70 plejeboliger kombineret med cirka 55 daghjemspladser.

Større plan

Det er blevet undersøgt, hvordan samarbejdet om et plejehjem i Munkebo kan skrues sammen. Som led i en større plan for området, anbefaler Kolding Kommunes Seniorudvalg og Plan-, Bolig- og Miljøudvalg, at boligselskabet ALFABO står for bygningerne, og kommunen lejer sig ind og står for driften af plejehjem og daghjemmet.

Kolding Kommune bidrager med omkring 78 millioner kroner fordelt over de næste år.

For at få plads til det nye plejehjem, skal der rives et stort antal boliger ned. Det betyder, at omkring 90 beboere skal tvangsflyttes.

I de senere år er der bygget nye plejehjem, Bertrams Knudsen Have og Vonsildhave, så der i alt er 13 plejehjem med 568 plejeboliger i Kolding Kommune.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel