Kolding Netavis

Nyt elev-smil i byen: Imerco får drømme til at gå i opfyldelse

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Emmely Skjemstad glæder sig til at byde kunderne velkommen i butikken. Pressefoto.

I de fleste byer rundt om i landet vil man møde nye smilende ansigter, når man besøger den lokale Imerco, da der netop er startet en masse nye elever. I Imerco Home i Kolding er det den nye elev 18-årige Emmely Skjemstad, som glæder sig til at byde kunderne velkommen i butikken.

Danskejede Imerco har netop budt en masse nye ansigter velkommen i butikkerne rundt om i hele landet.

I Imerco i Kolding Storcenter er det dog en helt særlig, ny elev, de har budt velkommen. Her er det 18-årige Emmely Skjemstad, der er startet som ny elev, og det har været en drøm for Emmely siden hun startede som ungarbejder i Imerco for to år siden.

Det ligger nemlig til familien at komme i lære hos Imerco, og det var da også i Imerco Home i Kolding, at Emmelys søster blev udlært. Der er ingen tvivl om, at netop dét har smittet af på Emmely, der siden folkeskolen har været betaget af det store bolig- og køkkenunivers, Imerco tilbyder.

-Jeg har længe haft en interesse for både bolig- og køkkengrej. Og da min søster begyndte at fortælle om Imerco, og hvor glad hun var for at være der, vidste jeg, at det også var den vej jeg ville gå, fortæller Emmely.

Hun ser frem til sin elevtid hos Imerco, hvor hun får lov at arbejde med sine interesser, og samtidig glæder Emmely sig til at følge i sin søsters fodspor – for Emmely er en drøm gået i opfyldelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel