Kolding Netavis

Nye køretøjer til Trekantbrand

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Indsatslederne får et mere tidssvarende køretøj.

Trekantbrand fik onsdag tre nye køretøjer til indsatslederne. Udskiftningen af bilerne er et skridt i en omfattende udskiftning af materiel og køretøjer, der foregår i disse år, oplyser Trekantbrand.

De tre nye biler er af mærket Mercedes GLB, der har været undervejs i lidt over et år.

Det var derfor med stor glæde, at disse onsdag blev leveret på stationen i Fredericia, hvor de nu skal have den sidste klargøring, der blandt andet omfatter opsætning af IT-systemer, herunder streaming af video til operationscentret.

Når den sidste klargøring er gennemført, og alle indsatsledere er uddannet i brugen af køretøjerne, vil disse blive sat i drift.

Det forventes at ske i starten af februar.

Trekantbrand dækker Trekantområdet, herunder Kolding Kommune. Dog er Vejle ved årsskiftet udtrådt af Trekantbrand, der dog fortsat har en aftale med vagtcentralen i Fredericia.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel