Kolding Netavis

Ny næstformand i SF Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Her ses bestyrelsen med suppleanter fra venstre: Bo Vesterlund, Susanne Stenstrop Thorsen, Casper Marienlund, Margit Vestbjerg, Iben Lehmann Rasmussen, Gitte Johnsen, Anita Nørgaard og Lis Ravn Ebbesen. På billedet mangler kasserer Poul Erik Nørregaard og bestyrelsesmedlem Bodil Aggesen. Privatfoto.

Søndag blev der valgt ny næstformand i SF Kolding.

SF Kolding var søndag samlet til generalforsamling. Fremmødet var stort, og debatten livlig.

Der blev blandt andet lagt planer for en øget medlemsaktivitet.

-SF Koldings bestyrelse ser det som sin vigtigste opgave i det kommende år at fastholde den glød og det engagement, som vores medlemmer lagde for dagen op til kommunalvalget sidste år. Målet er at gøre SF Kolding til en mere aktiv og politisk forening, og på generalforsamlingen tog vi hul på initiativerne, fortæller formand Susanne Stenstrop Thorsen.

SF Koldings hidtidige næstformand, Margit Vestbjerg, valgte ikke at genopstille til posten. Ny næstformand blev Casper Marienlund, som var indstillet til posten af bestyrelsen. Han blev valgt uden modkandidater.

Der var også fredsvalg til de bestyrelsesposter, der skulle besættes. Lis Ravn Ebbesen blev genvalgt og Gitte Johnsen nyvalgt til bestyrelsen. Poul Erik Nørregaard blev genvalgt som kasserer.

Som suppleanter til bestyrelsen blev valgt i følgende rækkefølge: Margit Vestbjerg, Bo Vesterlund og Iben Lehmann Rasmussen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel