Skip to main content

Kolding Netavis

Ny kvinde-festival indtager Kolding

Elo Christoffersen
FEMME Festival indtager Væveriet i Kolding 5.-7. marts 2027 med talks, workshops og fællesskab for kvinder. Foto: PR/FEMME Festival.

Kolding får en ny festival for kvinder. Den 5. til 7. marts 2027 rykker FEMME Festival ind på Væveriet som en del af Womensweek.

KOLDING: Kolding får en helt ny festivaloplevelse skabt til kvinder.

Den 5. til 7. marts 2027 bliver Væveriet i Dalbygade forvandlet til et levende festivalunivers, når den første FEMME Festival løber af stablen.

Bag festivalen står Kolding-iværksætter Fie Byberg, der står bag Filurfifi og Kreasjoner i Jernbanegade, i samarbejde med Rasmus Vemmelund fra Væveriet.

Kom som du er – også alene

Visionen er klar: Et sted hvor kvinder kan komme alene og stadig føle sig som en del af et fællesskab.

“Jeg har længe drømt om at skabe et sted, hvor man kan møde andre, blive inspireret, være kreativ og gå hjem fyldt med ny energi”, fortæller Fie Byberg i en pressemeddelelse.

Rasmus Vemmelund står for logistik og afvikling, mens Fie står for det kreative univers.

Store navne på plakaten

Programmet byder på markante navne på den store FEMME Scene.

Fredag åbner strikdesigner Lærke Bagger festivalen med et særligt kickoff.

Lørdag gæster journalist Petra Nagel og Josefine Stork fra Cyklusrevolutionen scenen.

Søndag slutter festivalen med trendforsker Julia Lahme og sexolog Joan Ørting.

Workshops, tarot og loungehygge

Mellem hovednavnene kan gæsterne selv sammensætte dagen.

Der bliver workshops med broderi og papirblomster, reformer, dans, tarot, glimmer, kunst, shopping og musik.

På Lyserød Scene bliver der mindre talks om kvindeliv og iværksætteri, og i loungen er der plads til strikketøj og en kop kaffe.

Billetter fra oktober

Billetsalget åbner den 1. oktober via filurfifi.dk og vaeveriet.com.

En dagbillet til lørdag eller søndag koster 750 kr. inklusive morgenmad. En partout til både lørdag og søndag koster 1.200 kr., og en all-in billet med kickoff fredag koster 1.500 kr. Frokost og fællesspisning tilkøbes separat.

FEMME Festival 2027

  • Hvornår: 5.-7. marts 2027 – del af Womensweek
  • Hvor: Væveriet, Dalbygade 40D, Kolding
  • Priser: Dagbillet 750 kr., partout 1.200 kr., all-in 1.500 kr.
  • Registration Form

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    og modtog nyheder direkte i din indbakke.