Skip to main content

Kolding Netavis

Ny direktør hos Bygma Kolding

Elo Christoffersen
Christian B. Christiansen er ny direktør hos Bygma Kolding. Pressefoto.

Bygma Kolding byder velkommen til ny direktør. Christian B. Christiansen vil sætte kunder, medarbejdere og hele branchen i centrum.

Ny direktør hos Bygma Kolding: Bygma Kolding har pr. 1. september ansat Christian B. Christiansen som ny direktør. Med en solid baggrund i trælastbranchen, hvor han startede som elev i Esbjerg. Siden har han opnået bred erfaring inden for flere områder, vender han nu tilbage til Kolding med klare ambitioner.

-Jeg elsker en god arbejdsplads med et stærkt fællesskab. Og jeg elsker kundekontakten. For mig er det ikke en god dag, hvis jeg ikke har besøgt kunder, fortæller Christian B. Christiansen i en pressemeddelelse.

SF Kolding

Kunderne skal elske at handle i butikken

Han ser frem til at fastholde og udvikle Bygma Koldings stærke position i området.

-Vi skal ikke bare være områdets største og bedste trælasthandel. Vi skal være den butik, som kunderne elsker at handle i. Og den arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Samtidig er det vigtigt for mig at fortælle om de mange spændende karrieremuligheder i trælastbranchen, siger Christian.

-Brænder for kunderne

Regionsdirektør Ejnar C. Andersen roser den nye direktørs ledelsesstil:

-Christian er en leder, der forstår at kombinere forretning med menneskelighed. Han brænder for kunderne og har en evne til at skabe relationer, som styrker både trivsel og forretning. Jeg er sikker på, hans energi og engagement vil løfte Bygma Kolding yderligere.

I sin nye rolle vil Christian fokusere på både kunder og medarbejdere. Han lægger vægt på trivsel, fælles mål og en kultur præget af anerkendelse og stærkt samarbejde.

Privat bor Christian i nærheden af Vejle med sin kone Anja og deres tre børn. I fritiden nyder han at spille padel og golf.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.