Kolding Netavis

Nu skiftes vejarbejdet til dagtimerne

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Fra den kommende uge vil vejarbejdet foregå i dagtimerne. Der skal derfor påregnes længere rejsetid.

Ombygningen af det farlige kryds Vejlevej/Skovbogade i Kolding er i fuld gang. Hidtil har arbejdet foregået i aften- og nattetimerne.

Men fra den kommende uge vil brolæggerarbejdet foregå i dagtimerne – mellem klokken 09 og 15, oplyser Kolding Kommune:

-Af tekniske grunde kan den sidste del af brolæggerarbejdet ikke udføres i aften- og nattetimerne. Der er simpelthen for lidt lys. Vi er derfor nødt til at flytte brolæggerarbejdet til dagtimerne – uden for myldretiden, selvfølgelig, for at genere trafikken mindst muligt, fortæller entrepriseleder Louise Sigersted.

I de tidsrum, hvor brolæggerne arbejder på Vejlevej, vil midlertidige trafikbump sikre, at der køres forsigtigt på strækningen. Bilisterne anbefales derfor at sættes lidt ekstra tid af til turen eller evt. vælge en anden rute. Cyklister og fodgængere kommer også midlertidigt til at deles om fortovet ud for vejarbejdet for at sikre plads til både brolæggere og biler.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel