Kolding Netavis

Den 1. juli er Jobpatruljen i Kolding, Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov. Pressefoto.

Tirsdag den 1. juli vil Jobpatruljen være aktiv i Kolding, Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup.

I perioden fra den 30. juni til den 4. juli vil Jobpatruljen besøge arbejdspladser over hele Sydjylland for at kontrollere løn- og arbejdsforhold for unge i fritids- og feriejobs. Den 1. juli er Jobpatruljen i Kolding, Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup.

Initiativet, som markerer den 46. tur i unge fra fagbevægelsens informationskampagne, har til formål at sikre, at de unge kender deres rettigheder.

-Det første indtræden på arbejdsmarkedet er afgørende og kan have stor betydning for de unges fremtidige karriere. Derfor er det vigtigt, at samfundet tager ansvar for at sikre en tryg og positiv oplevelse, fortæller Laura Rehde Christensen, koordinator for Jobpatruljen i Sydjylland og ansat i HK Sydjylland, i en pressemeddelelse.

Nye regler

I år er indsatsen særligt vigtig på grund af lovgivningsmæssige ændringer siden sidste gang. De nye regler giver mulighed for, at børn helt ned til 13 år kan udføre en række opgaver, herunder betjene visse maskiner og sidde ved kassen i supermarkedet. Dette stiller krav til både arbejdsgivere og de unge selv.

-Det er positivt, at flere unge får mulighed for fritidsarbejde. Men det må aldrig ske på bekostning af deres sikkerhed, komfort og trivsel. Derfor er det afgørende, at Jobpatruljen klæder dem på, så de kender deres rettigheder, tilføjer Laura Rehde Christensen.

Jobpatruljen er et samarbejde mellem HK og 3F med støtte fra en række forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel