Kolding Netavis

Nu må du igen bade ved denne strand

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Kolding Kommune fraråder ikke længere folk at bade ved Rebæk Strand i Kolding.

Efter et kloakudslip i sidste uge frarådede kommunen badning ved stranden for en sikkerheds skyld.

Samtidig blev der taget en prøve af badevandet i fredags, og resultatet af prøven er nu klar.

– Analyserapporten viser ikke tegn på forurening med de bakterier, som man normalt finder i spildevand. Derfor fraråder vi ikke længere folk at tage en dukkert ved Rebæk Strand, siger miljøtekniker Timm Jäger fra Kolding Kommune i en kort meddelelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel