Skip to main content

Kolding Netavis

Nic. Christiansen Gruppen opkøber Sondrup Bilcenter

Elo Christoffersen
Nic. Christiansen Gruppens administrerende direktør, Niels Vrist Bertelsen. Pressefoto.

Nic. Christiansen Gruppen har opkøbt Sondrup Bilcenter og styrker dermed forhandlernetværket omkring Aarhus.

Nic. Christiansen Gruppen opkøber Sondrup Bilcenter: Nic. Christiansen Gruppen, der har hovedsæde i Kolding, har indgået en aftale om overtagelse af den østjyske forhandler- og værkstedskæde Sondrup Bilcenter. Bilcentret beskæftiger 80 medarbejdere på adresser i Risskov og Viby ved Aarhus.

Købet er et skridt i koncernens strategi om at udbygge sit forhandlernet og styrke sin position i Aarhus-området.

SF Kolding

-Med købet af Sondrup Bilcenter tager vi et vigtigt skridt mod at sikre et stærkt netværk i og omkring Aarhus. Her ønsker vi at stå endnu bedre, fortæller administrerende direktør i Nic. Christiansen Gruppen, Niels Vrist Bertelsen, i en pressemeddelelse.

Overtagelsen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Glæde over aftale

Sondrup Bilcenter, der har været i drift siden 1972 og siden 2007 har været ejet af Ole Sondrup, bliver med dette opkøb en del af en af Danmarks største bilkoncerner. Indehaver Ole Sondrup glæder sig over aftalen:

-Det sikrer vores medarbejdere og Sondrup Bilcenters fremtid som en stærk aktør i et marked præget af store forandringer, siger han.

Sondrup Bilcenter er i dag autoriseret servicepartner for Volvo, Renault og Polestar og forhandler Nissan. Som en del af Nic. Christiansen Gruppen forventes forretningen i Viby også at komme til at omfatte Ford og Hyundai. Det vil styrke koncernens salgsaktiviteter inden for disse mærker.

-Købet åbner op for at bringe Ford og Hyundai ud til flere kunder og styrker vores salgsorganisation markant, understreger Niels Vrist Bertelsen.

Opkøbet af Sondrup Bilcenter følger kort efter Nic. Christiansen Gruppens største køb hidtil – nemlig den landsdækkende forhandler- og værkstedskæde Autohuset Vestergaard – og bliver integreret sammen med denne efter konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.