Kolding Netavis

Morfinmisbrug er et problem

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem og folketingskandidat, Kolstrup Bygade 4, 6070 Christiansfeld.

Misbrug af medicinen morfin, er ikke et nyt fænomen, dog er det glædeligt at der er rettet fokus mod dette i Fredericia, og de lokale læger der, får undervisning i at håndtere problemerne, på et møde i november.

Men som den lokale-lægeformand i Fredericia udtrykker, så kan man jo starte med at sammenligne, hvor meget de enkelte læger udskriver. Blot for at se om der er markante forskelle. Mon ikke dette ville give mening i Kolding også? Efterfølgende kan man jo passende gøre tilsvarende på nationalt niveau.

Morfin er naturligvis et vigtigt præparat, men når det misbruges, sælges og i den grad bringer borgere på afveje må vi se på lovgivningen. Straffeloven bør både reagere hurtigere og hårdere end den gør i dag hvis det står til mig. Når politiet direkte betragter, at morfin-præparaterne er lige så farlige som hård narko og forhandlernes fortjeneste er meget høj kalder det på politisk indgriben nu.

En af de ting der bekymrer mig personligt, er manglen på politi i gaderne, der er for eksempel ikke længere nogen efterforskningsenhed i de enkelte byer. Og da 2 tredjedele af domsafgørelser i Sydøstjyllands politikreds har gerningssted i Kolding og Fredericia. Og en væsentlig del af kriminaliteten er misbrugsrelateret.

Jeg mener nemlig at vi godt kan komme disse udfordringer til livs hvis vi står sammen. At straffeloven ser forskelligt på morfin og andre hårde stoffer bør der kigges på, men der skal i min optik mere lokalforankret politi til sammen med en grundig gennemgang af lovgivningen.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *