Lørdag eftermiddag var MGP på tour i en fyldt Sydbank Arena i Kolding.
Alle deltagere fra MGP 2025 – børnenes Melodi Grand Prix – var lørdag eftermiddag i Kolding, da MGP-tour 2025 lagde vejen forbi Sydbank Arena i Kolding, som var fyldt med børn og deres forældre.
Og værterne på showet, Emma og Sælma, fik sat gang i festen og der skulle også findes fire vindere blandt de børn, som dansede mest og i det hele taget fyrede en fest af til musikken fra MGP. De fire vindere kom med på scenen til afslutningsnummeret på MGP-tour.
Det var dog ikke kun årets deltagere fra MGP, som var på scenen. Det var også sidste års vinder, Naya, med sangen “Stop”.
Det blev en eftermiddag, hvor børn og forældre hyggede sig. Der var omkring 3.000 børn og voksne til MGP-tour 2025.
Se billederne øverst i artiklen…