Kolding Netavis

Meter i sekundet

Elo Christoffersen
Foto: Büro Jantzen.

Sæsonen sluttes af med ”Meter i sekundet” på Comwell Kolding Teater.

Mandag den 27. april slutter Kolding Teaterforening sæson 2025-26 med et brag, når dramatiseringen af Stine Pilgaards succesroman ”Meter i sekundet” løber over scenen på Comwell Kolding Teater.

”Meter i sekundet” fortæller historien om en ung kvinde, der modvilligt flytter fra storbyen til Velling i Vestjylland med sin kæreste, som har fået job på en højskole. Her må hun finde sin plads som nybagt mor, brevkasseredaktør og køreskoleelev, mens hun forsøger at bevare sin kærlighed til sproget i en kultur, hvor ordknaphed er en dyd – en udfordrende disciplin for hende, der lever sprudlende og bramfrit.

I Folketeatrets udgave kan publikum møde Vellings farverige persongalleri, blandt andre den excentriske hotelejer Krisser, forstanderinden, dagplejemoren Maj-Britt, den tålmodige kørelærer Parkerings-Peter, digteren Rasmus og naturligvis hovedpersonen selv. Publikum inviteres med på et musikalsk højskoleophold fyldt med sang, humor og varme fra Vestjylland.

På scenen medvirker blandt andre Karla Rosendahl Rasmussen, Niels Anders Manley, Bolette Nørregaard Bang, Ida Appel, Joachim Bach Rosendal, Pernille Schrøder, Tom Jensen, Rikke Westi, Jakob Lindbirk, Hal Parfitt-Murray / Michael Graubæk, Villads Hoffmann / Kristian Wolski og Anton Johannes Hejl.

Forestillingen er skabt i samarbejde med Aalborg Teater.

Se “Meter i sekundet” på Comwell Kolding Teater på mandag klokken 19.30. Billetter kan købes her.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Del denne artikel