Kolding IF sælger målmand til japansk klub for over to millioner kroner.
Målmand solgt til japansk klub: Kolding IF har solgt sin tyske målmand, Lennart Moser, til den japanske klub Fagiano Okayama FC i J. League. Det afslører Tipsbladet.
Klubben modtager 300.000 euro, svarende til over 2,2 millioner kroner, for den 26-årige keeper, der blot havde et halvt år tilbage af sin kontrakt.
Moser kom til Kolding IF for to år siden som klubløs efter et ophold i belgiske KAS Eupen. I Kolding har han udviklet sig til en profil i 1. division. Og salget til Japan betegnes som en god forretning for klubben i Kolding.
Fagiano Okayama FC rykkede op i J. League for et år siden og overlevede sæsonen.
