Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt Kolding Kommunes mere end 3.400 type 2-diabetikere. Alligevel ved flertallet af landets diabetikere ikke, at de er i risiko for at udvikle sygdommen, konkluderer ny undersøgelse.
Danske diabetikere mangler viden om sammenhængen mellem deres diabetes og hjertekarsygdomme. Sådan lyder konklusionen af en ny undersøgelse fra den Internationale Diabetesforening.
Undersøgelsen har som den første af sin slags kortlagt vidensniveauet om sygdommenes sammenhæng blandt danske diabetikere, og resultatet stiller krav til målrettet handling, lyder det fra Frans Brandt Kristensen, der er endokrinolog og overlæge på Sygehus Sønderjylland:
– Øjensygdomme og nyresygdomme kender de fleste til, men af en grund ved mange ikke, at hjertesygdomme er en af de største trusler for livskvaliteten blandt diabetikere. Forklaringen kan være, at de fleste frygter at miste synet, eller at skulle i dialyse, fordi nyrerne ikke længere fungerer. Men når vi ved, at der er en overdødelighed blandt diabetikere med hjertekarsygdomme, er det klart, at vi som behandlere skal informere bedre fremadrettet, fortæller Frans Brandt Kristensen i en pressemeddelelse.
Store kommunale forskelle
For højt blodsukker og blodtryk, og forhøjet kolesteroltal, er faktorer, der er forbundet med diabetes. Kombinationen af disse belaster hjertet og øger risikoen for hjertekarsygdomme. I Kolding Kommune er 33,5 procent af borgere med diabetes allerede blevet behandlet for hjertekarsygdomme. På landsplan spænder andelen fra 27,5 procent til 41 procent.
Men til trods for at mange diabetikere allerede behandles for hjertekarsygdomme, viser undersøgelsen, at mere end hver fjerde danske diabetiker vurderer deres risiko for hjertekarsygdomme til at være lav. De tal overrasker ikke formanden for den lokale Diabetesforening i Kolding, John Arne Sørensen:
– Det undrer mig ikke, at mange diabetikere ikke forstår risikoen for hjertekarsygdomme. Ofte handler kontrolbesøgene meget om langtidsblodsukker og meget lidt om mulige senfølger som eksempelvis hjertekarsygdomme, fortæller John Arne Sørensen og tilføjer:
– Målinger af langtidsblodsukkeret er et væsentligt pejlemærke i behandlingen af den enkelte diabetiker – men jeg håber, at der fremover vil være et lige så stort fokus på at tale om den enkeltes risiko for hjertekarsygdomme.
Øget dialog med lægen er nødvendig
Hjertekramper, slagtilfælde og hjertesvigt er hovedårsagerne til invaliditet og død hos mennesker med diabetes. Imidlertid viser undersøgelsen, at én ud af tre ikke mindes, at de nogensinde har talt med lægen om risikofaktorer for hjertekar-sygdomme. Forklaringerne kan ifølge Troels Krarup Hansen være flere:
– Der kan være flere årsager. Jeg kan ikke udelukke, at nogle læger ikke taler med patienten om hjertesygdomme. Jeg tror dog mest at alt, at det handler om, at vi som behandlere skal blive bedre til at turde nævne hjertekarsygdomme og oplyse om, at når vi behandler med medicin for forhøjet blodtryk eller kolesteroltal, er det for at forebygge fx hjertesvigt og slagtilfælde, siger Frans Brandt Kristensen og uddyber:
– Den direkte konsekvens af hjertekarsygdomme er ikke lige så tydelig som fx blindhed eller nyrer, der sætter ud. Men det er helt afgørende for den langsigtede sundhed og livskvalitet, at den enkelte diabetiker forstår, at forebyggende behandling for hjertekarsygdomme er vigtig – og for nogle helt livsafgørende.