Kolding Netavis

Mand udsat for “hate crime”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
En 58-årig mand af afrikansk oprindelse, der er fra Fredericia, blev overfaldet af en anden mand. Det skete på Erritsø Bygade i Fredericia, oplyser politiet. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Manden blev overfaldet på åben gade af en anden mand.

Sydøstjyllands Politi ser med stor alvor på en sag om “hate crime”, der udspillede sig tirsdag eftermiddag ved 16.30-tiden.

En 58-årig mand af afrikansk oprindelse, der er fra Fredericia, blev overfaldet af en anden mand. Det skete på Erritsø Bygade i Fredericia, oplyser politiet.

Væltet omkuld: Råbte “fucking neger” til forurettede

Den 58-årige mand har forklaret, at han ikke kendte gerningsmanden på forhånd, og at gerningsmanden i forbindelse med overfaldet bl.a. råbte ’fucking neger’ til den 58-årige, og at han skulle overfaldes ’bare fordi han var der’.

Gerningsmanden slog den 58-årige med knytnæve flere gange og væltede ham omkuld, inden han satte sig ind på passagersædet i en sort Peugeot og forlod stedet.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen umiddelbart efter fra en borger, der tilfældigt havde overværet overfaldet.

Sydøstjyllands Politi ser meget alvorligt på sagen, som betegnes som et hate crime overfald, og der arbejdes lige nu koncentreret med efterforskning og med at finde frem til gerningsmanden, så han kan stilles til ansvar for sine handlinger.

Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 114.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel