Kolding Netavis

Lokal tænketank: -Giv Borgerservice en bedre placering

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Der er flere forslag fra borgere. Et er, at give Borgerservice i Kolding en bedre placering.

Den Frivillige Tænketank Kolding er kommet godt i gang og medlemstallet stiger.

Der er kommet en del henvendelser omkring opgaver og spørgsmål, som borgere i Kolding kommune gerne vil have drøftet og bearbejdet.

Blandt opgaverne er, at Borgerservice i Bredgade i Kolding måske kunne få en bedre placering, så det er nemmere for kommunens borgere at besøge Borgerservice.

– Stedet skal være nemt tilgængeligt at komme til og fra for alle borger i kommunen. Der ønskes en drøftelse af om der findes et bedre sted at placere borgerservice, som er centralt og tilgængeligt med alle former for transportmidler: rutebiler, busser, toge, skibe, personbiler, cykler, knallerter osv. Det ønskes belyst om der findes sådanne steder, hvor borgerne nemt kan finde til. Stedet kunne f.eks. være det gamle posthus ved banegården, men det kunne også være andre steder hvor de overnævnte kriterier kan blive indfriet, skriver Den Frivillige Tænketank Kolding blandt andet.

En opgave kunne også være, at gøre Jens Holms Vej mere interessant som rute, der skaber nysgerrighed omkring Kolding.

Hvis du vil være med på en af opgaverne, kan du sende en mail til du*****@lm*.dk.

Den Frivillige Tænketank Kolding har en styringsgruppe, der består af følgende medlemmer:

Marianne Jespersen
Frederik Riis
Jens Haue
Lars Stig Duehart

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel