Skip to main content

Kolding Netavis

Leg og livredning i Slotsøbadet i efterårsferien

Elo Christoffersen
Leg med redningskranse i poolen, når TrygFondens LivredderPatrulje besøger Slotsøbadet i Kolding i efterårsferien. Foto: TrygFonden.

Tag familien med i svømmehallen i efterårsferien. TrygFondens LivredderPatrulje besøger Slotsøbadet med leg, vandøvelser og træning i at redde sig selv og andre i vandet.

KOLDING: Skal du og familien i svømmehallen i efterårsferien, kan I både lege og lære livredning.

Mandag 13. oktober får Slotsøbadet besøg af TrygFondens LivredderPatrulje. Fra klokken 12-13.30 sætter patruljen gang i sjove vandøvelser og udfordrende lege for både børn og voksne.

Sammen med svømmehallens egne livreddere viser LivredderPatruljen, hvordan man redder sig selv og andre i vandet.

MERE I EFTERÅRSFERIEN

→ Få 4 gratis oplevelser i Pulzion i efterårsferien – fra pickleball til hjælp til Rejsekort.

Kast med redningskrans og bjærg dukken

I svømmehallen står et Leg & Lær Livredningstårn fyldt med professionelt livredderudstyr.

Her kan du blandt andet prøve at kaste med redningskrans og bjærge en dukke eller hoppe i vandet med redningsvest på. Udstyret bruges til at træne livredning og til at blive mere tryg i vandet.

To børn dykker efter bjærgningsdukke under vandet i svømmehal - træning i livredning med LivredderPatruljen
Børn træner livredning og dykker efter bjærgningsdukke på bunden af bassinet. Foto: TrygFonden.

Besøget skal skabe interesse for livredning gennem leg og sætte fokus på, at man kan lære livredning hele året i den lokale svømmehal.

Det er gratis at deltage, når entréen til Slotsøbadet er betalt. Alle er velkomne.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.