Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Den koldingensiske DTC-kører har sat kursen mod det legendariske 24 timers-løb på Le Mans. Foto: Markussen Racing. Den koldingensiske DTC-kører har sat kursen mod det legendariske 24 timers-løb på Le Mans. Foto: Markussen Racing.

Le Mans-debut til koldingensisk DTC-kører

Skrevet af  Tirsdag 26. Marts 2019 | 04:08

Michael Markussen får Le Mans-debut til sommer.

Den koldingensiske DTC-kører har sat kursen mod det legendariske 24 timers-løb på Le Mans. Efter planen skal dét mål realiseres i 2020, men allerede til sommer får han en forsmag på det. Han deltager nemlig i Road to Le Mans, et opvarmningsløb som finder sted få timer før det rigtige løb går i gang.

- Jeg har længe arbejdet på et internationalt løbsprogram til at supplere min DTC-sæson, og at det er faldet på plads sådan at jeg endda får min debut på selve Le Mans-banen i år, det er virkelig fedt, fortæller Michael Markussen, som ikke nøjes med det ene løb.

Forud for Le Mans-løbet deltager Michael Markussen i de to første løb i Michelin Le Mans Cup, som køres på de to Formel 1-baner Paul Ricard (Frankrig) og Monza (Italien). Bilen er en Ligier JS P3 LMP3-bil for det danske team, KEO Racing. At det er et dansk team, som kommer til at stå for projektet, gør bestemt ikke situationen ringere:

- At køre på Le Mans, og så for et dansk team - det er nok noget, de fleste danske racerkørere gerne vil krydse af på listen. KEO Racing og jeg har samme ambition om at komme til tops på Le Mans, og den her del af rejsen glæder jeg mig til at tage sammen med dem, siger han i en pressemeddelelse.

Forleden deltog Michael Markussen og KEO Racing i en testdag på Circuit de Barcelona forud for sæsonen, og det er en både spændt og forventningsfuld racerkører, som nu bare skal vente et par uger mere, før det går løs i det sydfranske den 13. april.

- Om jeg glæder mig! Bilen er en rendyrket racer med 420 hestekræfter, store vinger og masser af vejgreb. Der er en del som jeg skal vænne mig til, for den kan slet ikke sammenlignes med sådan en DTC-racer som jeg har kørt i hidtil. I år kører jeg udelukkende for at lære mest muligt, så jeg får et godt udgangspunkt for 2020-sæsonen.

Første afdeling af Michelin Le Mans Cup køres på Circuit Paul Ricard i Sydfrankrig den 13. april.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« April 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30