Kolding Netavis

Kraftig regn udeblev: Så meget regn fik vi…

Landmænd og havefolket må stadig sukke efter regn.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) sendte lørdag en advarsel ud om, at der var risiko for kraftig regn og torden. Også i Kolding-området.

Men så galt gik det ikke – måske en skuffelse for havefolket og landmænd:

– Der faldt fire millimeter regn i Kolding og de omkringliggende byer. Nogle steder måske lidt under eller over, fortæller vagthavende meteorolog Steen Rasmussen til Kolding Netavis.

Sol og byger

Søndag bliver også en blandet fornøjelse:

– Der bliver plads til solen af og til, men der kommer også byger, siger Steen Rasmussen.

Vi får en svag vind og temperaturer omkring 20 grader.

Én flot dag i næste uge

Den kommende uge starter med både sol og byger. Onsdag ser i følge DMI ud til at blive flot her omkring Kolding. Masser af sol og temperaturer mellem 20 og 25 grader.

Fredag ser det ud til, at temperaturen falder til cirka 15 grader. Og det ser i følge DMI ud til at temperaturen forbliver uændret i næste weekend. Det holder dog tørt.

Tagget med:
Del denne artikel