Kolding Netavis

Kosteskaftsag: I dag falder dommen

En opsigtsvækkende sag slutter mandag.

Sagen om en lærling, der blev mishandlet af fire håndværkere i et byggefirma, afsluttes i dag, mandag, hvor der afsiges dom. Det sker ved Retten i Kolding, skriver Fagbladet 3F.

De fire håndværkere er tiltalt for rå vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter paragraf 245, stk. 1 i straffeloven, der kan give op til seks års fængsel. To af håndværkerne er desuden tiltalt for at have udsat den unge mand for et andet seksuelt forhold end samleje. Tiltalen er rejst efter paragraf 216 i straffeloven – den såkaldte voldtægtsparagraf – der har en strafferamme på op til otte års fængsel.

Under retssagen har det været fremme, at lærlingen flere gange i 2016 blev fastholdt og fik derefter presset et kosteskaft op i endetarmen.

Mandag falder der dom i sagen.

Tagget med:
Del denne artikel