Kolding Netavis

Kørsel med veterantog aflyst

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

På grund af de seneste restriktioner i forbindelse med COVID-19, aflyses kørslen med veterantog.

Veterantoget MZ 1401 kommer ikke til, at køre med passagerer på søndag, oplyser Danmarks Jernbanemuseum.

På grund af de seneste restriktioner og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med COVID-19, bliver det ikke muligt, at gennemføre kørslen på forsvarlig vis:

– Vi beklager meget, da vi ved, at mange har glædet sig til denne kørsel. Det er desværre ikke muligt at gennemføre kørslen på et senere tidspunkt, da revisionsperioden for lokomotivet udløber 30. september. Alle, der har købt billet, får refunderet billetprisen inkl. gebyret. Refundering sker automatisk fra Billet.dk.

Der bliver dog alligevel mulighed for at følge og fotografere toget fra landevejen og stationerne undervejs, idet man af tekniske grunde gennemfører en kørsel uden passagerer på strækningen Odense-Esbjerg-Odense med følgende køreplan:

Afgang Odense kl. 14.27
Ankomst Kolding kl. 15.07
Ankomst Bramming kl. 15.38
Ankomst Esbjerg kl. 15.50

Afgang Esbjerg kl. 16.32
Ankomst Bramming kl. 16.42
Ankomst Kolding kl. 17.14
Ankomst Odense kl. 18.05

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel