Kolding Netavis

Konferencespecialister går mod branchen og slår rekord i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Når bookingafdelingen kender mødestederne personligt, kan de fortælle langt mere detaljeret herom. Foto: PR.

Unik og personlig bookingproces har skabt rekordomsætning for Danske Konferencecentre. Foreningen har i 2021 placeret rekordmange ordrer for deres partnere i Kolding og kan se frem til endnu et rekordår.

Danske Konferencecentre har historisk stor succes med personlig mødebooking i Kolding. Foreningen, som er en sammenslutning af hundrede uafhængige møde- og konferencecentre, placerede i 2021 bookingordrer for over 100 millioner kroner hos partnerne. I Kolding er bookingordrerne steget med 22 procent siden 2019.

I en tid, hvor bookingsystemer i stigende grad digitaliseres, går Danske Konferencecentre den stik modsatte vej. Foreningen har insisteret på at beholde det personlige mellemled, som branchen ellers i udpræget grad skærer fra. Alle kunder, som henvender sig for at få hjælp til at finde de rette mødefaciliteter, får personlig service for at sikre det bedst mulige match. Det er kunderne glade for, så i stedet for at afskedige medarbejdere har Danske Konferencecentre fordoblet bemandingen i bookingen.

-Vi vækster med større hast end nogensinde nu, hvor vi sætter hårdt ind på at levere den personlige service. Det er unikt i branchen og skaber merværdi for kunderne. Bookingordrerne vælter ind, så længe vi går vores egen vej og behandler enhver bookingforespørgsel personligt – digitale såvel som telefoniske, fortæller Marlene Sylvester-Hvid, direktør hos Danske Konferencecentre, i en pressemeddelelse.

Savner menneskelig kontakt

Danske Konferencecentres bookingafdeling besøger som noget unikt hvert år foreningens partnere i Kolding. Det sker for at styrke det interne samarbejde og for at kunne yde kundeservice på et helt andet plan. Når bookingafdelingen kender mødestederne personligt, kan de fortælle langt mere detaljeret herom.

-Vores kunder er på fornavn med medarbejderne i bookingafdelingen og spørger ind til alt fra maden til stemningen og indretningsstilen på det udsete mødested. Vi er lige dele sparringspartner og bookingservice, siger Marlene Sylvester-Hvid.

Interaktiv opfordring til kontakt findes på de fleste bookingportaler, men ifølge Marlene Sylvester-Hvid efterspørger kunderne i stigende grad at kunne mærke personerne bag portalen.

-Vores webformular ”Søg for mig” er populær, men langt de fleste foretrækker faktisk at ringe os op eller henvende sig personligt til en medarbejder via mail. Det er utroligt basalt, men det er som om, branchen har glemt de gamle dyder om at holde en menneskelig kontakt med sine kunder. Derfor giver telefonisk sparring med kunderne os et klart forspring i forhold til at imødekomme deres ønsker og krav til et møde- eller konferencested, slutter Marlene Sylvester-Hvid.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel