Kolding Netavis

Kom til Åben genbrugsplads

Elo Christoffersen

Torsdag 30. januar slår kommunen bommen op og holder Åben genbrugsplads på Gejlhavegård. Farligt affald 24-7 er nu nået til både Christiansfeld og Kolding Syd Genbrugsplads.

Der sker ting og sager på genbrugspladserne i Kolding Kommune. Senest er Farligt affald 24-7 nået til genbrugspladserne i Christiansfeld og Kolding Syd. Det betyder at borgere nu kan aflevere malerbøtter, spraydåser og kemikalier døgnet rundt på fire af kommunens fem genbrugspladser, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Det fejres med en varm pølse på den ene af de to pladser torsdag den 30. januar klokken 14-17 – nemlig Kolding Syd Genbrugsplads. Her holdes Åben genbrugsplads og man fortæller om alt det nye på pladsen:

– Se hvordan du bruger Farligt affald 24-7.

– Blive klogere på de nye skilte på pladsen, der skal gøre det nemmere for borgerne at sortere og aflevere deres affald, så mest muligt kan sendes til genanvendelse.

– Høre om en ny og smartere måde at aflevere blød plast på.

Adressen er Kolding Syd Genbrugsplads, Gejlhavegård 12, 6000 Kolding.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.

Tagget med:
Del denne artikel