Kolding Netavis

Kom med til “Down Memory Lane”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
På scenen er to af Danmarks vel mest kendte skuespillere, Amalie Dollerup og Jens Jacob Tychsen, sammen med et veloplagt Prinsens Musikkorps. Pressefoto.

Til koncerten møder du de kendte skuespillere fra Badehotellet: Amalie Dollerup og Jens Jacob Tychsen.

Du kan komme med “Down Memory Lane”: På scenen er to af Danmarks vel mest kendte skuespillere, Amalie Dollerup og Jens Jacob Tychsen, sammen med et veloplagt Prinsens Musikkorps, som er kendt for at spille “alt fra rock til barok”.

Det bliver en blanding af Kaj Normann Andersen, Leo Mathiesen og Bent Fabricius Bjerre – og sange der kendes fra store entertainere som bl.a. Frank Sinatra og Dean Martin.

Alt sammen krydret med skønne danske evergreens fra de skrå brædder – og mon ikke også der kommer et drys badehotel-stemning?

Koncerten foregår onsdag den 7. juni klokken 14 på Samværket – Kirke- og Kulturcenter, Lykkegårdsvej 100 i Seest.

Billetter kan købes her. Hvis du er medlem af Floraklubben, kan du her købe billetter til 100 kroner pr. billet. Du kan købe dem mandag – fredag (undtagen onsdag) mellem klokken 9 og 16 i Ny Vestergade 8 eller ved at ringe på 7552 3155 og samtidig betale via MobilePay på 50386 – efter aftale.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel