Det blev en tæt kamp, men Kolding HK endte med en sejr på 25-22 over IF Skovbakken.
Kolding vandt over IF Skovbakken: Lørdag var der en kamp i kvindernes 2. division (efter ombrydning). Kolding HK spiller med i kampen om oprykning til 1. division. I dag var IF Skovbakken på besøg i Parkhallen i Kolding.
Det blev en jævnbyrdig kamp. Kolding førte dog hele kampen igennem, men det lykkedes IF Skovbakken at komme tættere på Koldings føring.
I slutningen af kampen var der blot et enkelt måls forspring til Kolding HK. Men så fik Kolding atter gang i scoringen og det endte med en sejr på 25-22.
Topscorer for Kolding HK blev Celina H. Hansen med 10 mål. Hun blev i øvrigt også kåret til kampens spiller.
Næste kamp er en udekamp mod DHG Håndbold. Den spilles på fredag klokken 19.30 i Dalum Hallerne.
Kamp nummer 150
Inden kampen blev Kathrine Krath hyldet for de første 150 kampe på Kolding Håndboldklubs førstehold. Kathrine havde debut på holdet den 22. september 2011, da holdet spillede i Jyllandsserien. Jubilæumstrøjen blev overrakt af Bente Jensen, som var holdleder, da Kathrine havde debut i september 2011.
Se billederne øverst i artiklen…






















