Skip to main content

Kolding Netavis

Kolding Kommune støtter med 200.000 kr. til “Grand Prix by”

Elo Christoffersen
I marts modtog Koldings borgmester, Jakob Ville, Grand Prix-stafetten fra Erik Struve Hansen, Grand Prix-chef i DR, og Camilla Olsen, producent på MGP. Foto: Kolding Kommune (Arkivfoto)

Kolding Kultur- og Eventudvalg støtter Grand Prix By 2027 med 200.000 kroner.

Kolding Kommune støtter med 200.000 kr. til “Grand Prix by”: Kolding Kommune er værtsby for Årets Grand Prix By i 2027, hvor både Dansk Melodi Grand Prix (DMGP) og Børnenes MGP bliver afholdt i AL Sydbank Arena i Kolding. Projektet skal sætte fokus på musik, fællesskab og glæde i løbet af to festlige uger i februar.

På Kultur- og Eventudvalgets møde, der blev afholdt mandag, blev status for projektet præsenteret af projektleder Kristina Ladager. Udvalget tog orienteringen til efterretning og godkendte samtidig et forslag om, at 200.000 kroner fra Kulturpuljen skal bruges til ekstraordinære kulturprojekter i tilknytning til Grand Prix By, som ligger ud over de eksisterende budgetter i kommunens kulturinstitutioner.

Kommunens kulturinstitutioner, såsom Kulturskolen, bibliotekerne og Nicolai Kultur, vil bidrage med musik-, sang- og fællesaktiviteter. Derudover kan foreninger og kulturaktører søge midler fra Kulturpuljen og en særlig Grand Prix-pulje på 300.000 kr.

Initiativet matcher Koldings ambition om at tiltrække events, der styrker stolthed og sammenhold i byen ved at samle borgere i alle aldre om musik og fællesskab. Forvaltningen vil i samarbejde med projektets styregruppe fordele midlerne til de gode formål efter behov.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.