Sponsoratet på 20.000 kroner gik til Kolding Klatreklub.
Kolding Klatreklub vinder sponsorat: Kolding Klatreklub har med 1341 stemmer vundet et sponsorat på 20.000 kroner fra Boxits støttepulje, Boxit Assist, der støtter lokale foreninger, sportsklubber og frivillige ildsjæle. Pengene skal blandt andet bruges til en ny klatrevæg, som særligt skal gavne klubben’s talenthold, oplyser Boxit i en pressemeddelelse.
Kolding Klatreklub er en af de største klatreklubber i Jylland med over 550 medlemmer og er kendt for sin markante tilstedeværelse på den danske klatrescene. Klubben har dog haft udfordringer med talentarbejdet de senere år, men med det nye sponsorat kan de nu satse målrettet på at udvikle klubbens talentfulde klatrere. Den nye væg skal gøre det muligt for talenterne at træne endnu mere effektivt, og klubben forventer at forbedre sine resultater på landsplan allerede i år.
Esport forening sikrer andenplads og 5.000 kroner
Den lokale forening Esport Harte opnåede andenpladsen med 1286 stemmer og modtager et sponsorat på 5.000 kroner. Foreningen samler cirka 50 børn og unge mellem 6 og 17 år til esport, hvor holdspillene kombineres med fysisk aktivitet og socialt fællesskab. Med lang venteliste har foreningen brug for nyt computerudstyr, og støtten fra Boxit Assist går til netop dette.
Ansøgninger til 2027-puljen er åbnet
Boxit har blandt mange ansøgninger udvalgt nominerede, som efterfølgende har kæmpet om stemmerne på Boxits hjemmeside. Nu er næste ansøgningsrunde for 2027-puljen, med en samlet støtte på 175.000 kroner, allerede åben – så flere lokale foreninger får mulighed for støtte til deres gode initiativer.


