Fredag, 19. Juli 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

-Legepladsen skal være et fristed for de indlagte børn og deres familier. Vi håber, at de mange ansøgninger om økonomisk støtte, vi har sendt ud, vil blive modtaget positivt, så den nye legeplads kan blive taget i brug i løbet af sommeren, siger formand for Hospitalsklovne Trekantsområdet, Geert Madsen. Pressefoto. -Legepladsen skal være et fristed for de indlagte børn og deres familier. Vi håber, at de mange ansøgninger om økonomisk støtte, vi har sendt ud, vil blive modtaget positivt, så den nye legeplads kan blive taget i brug i løbet af sommeren, siger formand for Hospitalsklovne Trekantsområdet, Geert Madsen. Pressefoto.

Klovneforeningen bag ny legeplads

Skrevet af  Lørdag 13. april 2019 | 06:50

Foreningen er i gang med at skaffe 400.000 kroner til formålet.

Børneafdelingen på Kolding Sygehus trænger i den grad til at få en ny legeplads, da den nuværende er slidt helt ned. Afdelingen har imidlertid ikke de nødvendige økonomiske midler, og derfor har foreningen Hospitalsklovne Trekantsområdet påtaget sig opgaven med at skaffe 400.000 kroner.

På børneafdelingen er legepladsen ikke ”bare” en legeplads, men en central del af behandlingsforløbet af de omkring 3.000 børn, der årligt bliver indlagt. Derfor har alle personalegrupper også været med til at udvælge de legeredskaber, som skal bruges. Det er sket i et tæt samarbejde med den koldingensiske virksomhed Ledon.

- Selv om vores primære opgave er at skaffe økonomi til klovnetimer, har vi tidligere hjulpet børneafdelingen med penge til indkøb af tv, elektroniske spil, legetøj og andre ting. Det åbner vores vedtægter heldigvis mulighed for. Da vi hørte, at der var problemer med økonomien til en ny legeplads, tilbød vi omgående at tage over, og vi etablerede projekt ”Leg dig glad, siger formand for Hospitalsklovne Trekantsområdet, Geert Madsen, i en pressemeddelelse.

Fristed

Legepladsen skal være et fristed for de indlagte børn og deres familier. Det centrale er, at legeredskaberne og legemiljøet understøtter børnenes udvikling mest muligt med blandt andet fysisk udvikling, kreativ udvikling, emotionel udvikling, social udvikling og kognitiv udvikling.

- Det er et meget spændende og lærerigt projekt, vi har sagt ja til at stå i spidsen for, og vi håber, at mange af de ansøgninger om økonomisk støtte, vi har sendt ud, vil blive modtaget positivt. Vores håb og mål er, at vi kan få etableret den nye legeplads, så den kan tages i brug i løbet af sommeren til gavn og glæde for de mange indlagte børn, slutter Geert Madsen.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31