Læserbrev af Gitte Grønbæk (LA), byrådsmedlem, Fynslundvej 41 6064 Jordrup.
Vi står midt i en nødvendig grøn omstilling. Som samfund har vi et ansvar for at mindske klimabelastningen og beskytte vores natur og vandmiljø. Her spiller landbruget en central rolle – og det ansvar er jeg overbevist om, at de fleste landmænd tager alvorligt.
Men det må ikke føre til, at vi glemmer de grundlæggende principper, vores samfund bygger på. Én af dem er ejendomsrettens ukrænkelighed. Den står sort på hvidt i Grundloven, og det er der en god grund til.
Når Klimarådet melder ud, at frivillighed i landbruget ikke længere er tilstrækkeligt, og at staten skal overtage styringen for at nå klimamålene – så er det ikke bare en teknisk anbefaling. Det er et signal om, at man er villig til at lade målet hellige midlet. At man er klar til at se bort fra ejendomsret og retssikkerhed, hvis det tjener en politisk dagsorden.
Det bekymrer mig – både som liberal og som tidligere landmand.
For mig er det helt enkelt: Hvis staten ønsker, at private jordejere skal afgive arealer til natur, lavbundsprojekter eller skov, så skal det ske frivilligt og med fuld, fair kompensation. Man kan ikke kræve, at nogen afgiver store værdier – uden at anerkende det økonomiske og menneskelige tab, det medfører.
Det er ikke rimeligt. Det er ikke ansvarligt. Og det skaber ikke den tillid, som enhver langsigtet grøn omstilling bygger på.
Landmænd vil gerne være med. Mange har allerede taget store skridt – både i klimaindsatsen og i omlægningen af driften. Men når man ikke ved, hvad ens jord er værd i morgen, og om staten kommer og dikterer næste træk, så skaber det usikkerhed. Og usikkerhed er gift for investering, for planlægning og for samarbejde.
Derfor er vores holdning i Liberal Alliance klar:
- Vi vil grøn omstilling gennem frivillighed – ikke gennem erstatningsfri ekspropriation i forklædning.
- Vi vil kompensation ved værditab, ikke værdiforringelse uden ansvar.
- Og vi vil respekt for ejendomsretten som grundprincip – ikke som fodnote.
Hvis vi ønsker løsninger, der holder – både politisk og samfundsmæssigt – skal vi bygge dem på frivillighed, incitament og respekt. Ikke på tvang.
Den grønne omstilling kræver samarbejde. Og intet ægte samarbejde vokser ud af frygt. Det vokser ud af frihed, tryghed og respekt for dem, der bærer ansvaret i praksis.
