KIF Kolding fik en tiltrængt sejr. Det skete lørdag eftermiddag med en sejr på 34-25 over TM Tønder.
KIF Kolding vandt sikkert over TM Tønder: KIF Kolding vandt lørdag en klar sejr på 34-25 over TM Tønder i Sydbank Arena.
Trods ujævnt spil viste KIF stor kampgejst og stærkt forsvar, hvor målmand Thorsten Fries stod for 15 redninger.
Efter en tæt start trak KIF fra og førte 19-14 ved pausen.
I anden halvleg lukkede KIF Kolding for Tønders angreb, som aldrig kom tættere end syv mål. Flotte individuelle præstationer kom især fra Cornelius Kragh, Benjamin Pedersen, Jens Svane og unge Oliver Storm, der scorede sit første mål på hjemmebane.
KIF Koldings cheftræner, Anders Eggert, var godt tilfreds med dagens sejr:
-Der er jo ingen tvivl om, at det var en af de kampe, hvor vi skulle ud og vinde. Vi skulle også ud og have noget rytme, have lidt medvind. Det synes jeg på alle måder, vi fik i dag. Det var virkelig en flot sejr, siger Anders Eggert til Kolding Netavis.
Det så ud til, at KIF Kolding fik spillet til, at flyde bedre end hidtil:
-Ja, vi rammer lidt flere ting. Vi rammer lidt på vores kontrafase. Og jeg synes, at vores overtalsspil fungerer meget bedre i dag. Vi rammer lige en lille periode i anden halvleg, hvor der går lidt slinger i valsen. Men ellers har vi styr på de der perioder med overtal. Vi får sat nogle gode ting op, forklarer Anders Eggert.
Og med 1874 tilskuere i Sydbank Areana, hvoraf 250 var medrejsende fans fra TM Tønder, gav en fantastisk kulisse til kampen:
-Ja, du er sindssyg. Det var virkelig fedt. Jeg synes virkelig, at der var tryk på. Man kunne mærke det hele vejen rundt fra tilskuerne. Det gør bare noget, når der er god stemning i hallen. Det bliver også en federe håndboldkamp, slutter Anders Eggert.
Med dagens sejr i 1. division er KIF Kolding nummer seks med 10 point for otte kampe. Og det er ved, at være en tæt kamp i toppen. Der er nemlig kun fire point op til nummer et. Skive og Aarhus har begge 14 point i toppen af 1. division.
Dagens Man of the Match blev for KIF Kolding målmand Thorsten Fries.
Onsdag aften skal KIF Kolding igen i kamp. her møder holdet Team Sydhavsøerne på udebane. Der er kampstart klokken 18.
Se billederne øverst i artiklen…








































