Kolding Netavis

KIF Kolding siger farvel til venstrehåndsskytte

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Venstrehåndsskytten Kristoffer Vestergaard skifter fra KIF Kolding til TM Tønder. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Til sommer skifter venstrehåndsskytten til TM Tønder.

KIF Koldings unge venstrehåndet skytte, Kristoffer Vestergaard skifter til TM Tønder til sommer.

Om stoppet udtaler Kristoffer:

-Det har været et spændende år i KIF Kolding for mig. Jeg har lært en masse i løbet af sæsonen i ligaen ligesom har jeg mødt masser af søde mennesker både på og uden for banen i KIF. Derudover har det har været en særlig oplevelse at være med i slutspillet. Jeg føler mig godt klædt på til at tage de næste skridt i min håndboldkarriere. Jeg vil dog gerne have bedre muligheder for at udvikle på mine spidskompetencer de kommende par år, da jeg stadig er meget ung, siger han i en pressemeddelelse.

-Kristoffer kom til os inden denne sæson og har på trods af en kort opstart, virkelig sat sit præg på sin første tid i ligaen. Da andre har præsteret godt på hans favoritposition, har spilletiden i perioder været mindre end ønsket. Vi har derfor imødekommet Kristoffers ønske om at prøve sig af i en anden klub. Vi ønsker Kristoffer alt det bedste og held og lykke i det nye, fortæller cheftræner hos KIF Kolding, Andreas Toudahl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel