Kolding Netavis

KIF Kolding henter talentfuld stregspiller

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Den 20-årige stregspiller Phillip Lyngby Pedersen skifter til KIF Kolding. Foto: KIF Kolding.

KIF Kolding henter talentfuld stregspiller hos Skovbakken Håndbold.

Der er spillertilgang hos KIF Kolding. Klubben har skrevet en kontrakt med den 20-årige stregspiller Phillip Lyngby Pedersen, der skifter til klubben fra 1. divisionsklubben Skovbakken Håndbold. Kontrakten gælder for resten af indeværende sæson:

– Jeg er glad for at få muligheden for at supplere truppen her midt i sæsonen. Vi har trukket mange veksler på vores stregspillere, som har en vigtig rolle i både forvar og angreb. Derfor har vi valgt at supplere med en ekstra spiller på denne position. Jeg har set og fulgt Phillip igennem de seneste par år og han er en stor og talentfuld stregspiller, som passer rigtigt godt ind i den måde vi gerne vil gøre tingene på rent spillemæssigt, fortæller cheftræner Andres Toudal i en pressemeddelelse.

Hovedpersonen selv lægger ikke skjul på at han ser frem til at spille i KIF Kolding:

– Jeg er glad for at komme hertil og få chancen på et godt hold som KIF, jeg glæder mig til at lære og få nogle gode oplevelser med Kolding, siger han.

KIF Kolding skal i kamp næste gang fredag den 12. februar, hvor holdet på hjemmebane i Sydbank Arena tager imod GOG. Kampen starter klokken 19.30.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *