Kolding Netavis

Kendt fra Løvens Hule: Starter i Kolding med Kurt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

I marts måned slog online platform Skærsliberen.dk dørene op, så alle i Kolding kan få skarpe knive uden at løfte en finger.

Skærsliberen.dk, kendt fra DR-programmet “Løvens Hule”, er et nyt koncept, der skal løse et problem, der findes hos alle amatør og professionelle kokke i Danmark, nemlig slibning af knive.

Platformen får lokale skærslibere koblet op til at servicere netop deres eget område.

Samarbejde med lokale kræfter

Det nyeste tiltag er nu, at Skærsliberen.dk samarbejder med den lokale koldingenser Kurt Munk som til daglig arbejder som trykker i en stor virksomhed i Vamdrup. Han vil flere dage om ugen være at finde i hele 6000 Kolding.

At være skærsliber er et gammelt nobelt hverv, som dog har fået et lidt blakket ry igennem de sidste 50 år. Det skal nu støves af, og forfriskes igennem det nye samarbejde mellem iværksætter virksomheden Skærsliberen.dk og knivsliberen Kurt.

-De seneste år har Danmark oplevet et væsentligt fald i fuldtids skærslibere, og vi ser i dag kun en håndfuld skærslibere i et mere eller mindre professionelt set up. Vi ønsker derfor at finde nye dygtige lokale håndværkere med hænderne skruet rigtigt på, og matche disse udbydere med de mange millioner køkkener, der findes i Danmark. Vi er sat i verden for at gøre det let og håndterbart for både de nye skærslibere og kunderne« fortæller partner Anders W. Pedersen og fortsætter:

-Alle restauranter, industrikøkkener og private hjem har jo mindst en kniv liggende der trænger til en kærlig hånd, men de fleste ved ikke, hvor de skal gå hen for at få dem slebet. Ydermere er det jo meget oppe i tiden at få alt muligt bragt hjem, blandt andet måltidskasser. Derudover er genbrug og miljø jo det helt store emne for tiden, så hvorfor ikke få slebet knivene i stedet for at smide ud og købe nye?«Hvad gør du, hvis dine knive er sløve og madlavningen ikke længere er en leg, men samtidig helst skal blive derhjemme på grund af eksempelvis corona?

Anders W. Pedersen regner med, at en stor del af fremgangen i virksomheden nok skyldes corona-forholdsreglerne, og at folk derfor opholder sig mere i deres hjem, men han håber, at kunderne også vil huske servicen, når situationen nu igen er blevet normaliseret.

-Det er ekstremt vigtigt for os, at vi overholde alle regeringens påbud og retningslinjer, derfor har det også været meget nemt at forsætte vores virke da vi hurtigt opdagede at hele vores forretningsmodel var utilsigtet skræddersyet til corona krisen, siger Anders W. Pedersen og fortsætter:

-Vi så de anvisninger der kom ud, om at omgås hinanden mindst muligt i disse tider, og tænkte det gør vi jo allerede. Vi opfordrer til, at alle vores kunder sætter deres knive udenfor på et aftalt sted. På den måde kan vores lokale skærslibere fortsætte deres arbejde, folk får stadig skarpe knive, mens vi mindsker alt menneskelig kontakt. Ligeledes sker betaling altid med kort (online) eller MobilePay, slutter Anders W. Pedersen.

Koncept rulles ud i flere dele af regionen

Lige nu bliver Skærsliberen.dk konceptet rullet ud i flere dele af Region Syddanmark, og nu er der fundet en skarp lokal partner til Kolding, nemlig den erfarne knivsliber Kurt Munk, til at servicere alle kunderne i Kolding og på sigt omegn.

-Jeg tilbyder slibning af alle slags knive, samt de fleste skærende værktøjer. Dine knive vil blive slebet professionelt ude hos dig, så du hurtigt kan komme videre med dit arbejde. Simpelthen bare professionel slibning, polering og strygning af dine knive på speciel værktøj.
Husk, en sløv kniv, er en farlig kniv, fortæller en ny moderne skærsliber, Kurt Munk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel