Kolding Netavis

Kager med mug solgt i lavprisbutikker

Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Kager med mug er solgt kædens butikker i hele landet.

Aldi Danmark A/S tilbagekalder flere partier kanelgifler. Der er konstateret vækst af skimmel (mug) på kanelgiflerne i flere af pakningerne. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er tale om “Bagekunst kanelgifler”. De er solgt i 300 grams plasticposer. Poserne har bedst før dato: 21/01/2019, 28/01/2019, 29/01/2019, 04/02/2019.EAN stregkode: 25035865. Bagekunst kanelgifler er produceret i Tyskland og er solgt i Aldi butikker i hele landet – herunder Aldi på Haderslev og Lyshøj Allé i Kolding.

Forbrugerne rådes til at kassere kanelgifler fra ovenstående partier eller at levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel