Kolding Netavis

Just Eat udvider sin platform

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Madleveringsappen Just Eat er gået sammen med de nationale kæder Joe and the Juice og Subway samt salatkonceptet Wedo og tilbyder nu danskerne endnu flere valgmuligheder. Pressefoto.

Madleveringsappen Just Eat er gået sammen med de nationale kæder Joe and the Juice og Subway samt salatkonceptet Wedo og tilbyder nu danskerne endnu flere valgmuligheder. Derudover tilføjes to nye restauranter, Noahs og Hubb Kitchen, der tilbyder over 15 forskellige køkkener.

Just Eat indgår samarbejde med fem nye restaurantkæder og tilføjer flere alternative retter til platformen fra Joe & The Juice, Wedo, Subway, Noahs og Hubb Kitchens over hele landet – herunder i Kolding.

Derudover udvider Just Eat også sine åbningstider for leveringsservice i centrum af København, så flere restauranter er tilgængelige for bestillinger helt indtil midnat, hvilket giver endnu flere valgmuligheder og øget convenience for forbrugerne. Dette er et supplement til Just Eat’s primære markedspladsmodel, hvor restauranterne selv sørger for deres levering.

Uanset om det er friske sandwiches eller et udvalg af morgenmad og sunde valgmuligheder, vil kunderne få et endnu større udvalg og større fleksibilitet, når de bestiller online fra en række kendte kæder.

-Forbrugerne anno 2023 efterspørger løbende et bredere udvalg af mad, når det passer dem. Og samarbejdet med disse nye kæder er et eksempel på, hvordan vi imødekommer dette, fortæller Alexander Shipillis, Country Sales Lead hos Just Eat, i en pressemeddelelse og fortsætter:

-For yderligere at imødekomme forbrugernes præferencer udvider vi vores åbningstider for levering, så flere danskere kan bruge vores tjenester som en del af deres daglige rutine.

Levering vil overvejende blive foretaget af Just Eat’s egen flåde af bude. Just Eat er den første virksomhed indenfor madudbringning, hvis bude er omfattet af madudbringnings-overenskomsten, der er indgået mellem Dansk Erhverv og 3F Transport, som sikrer ordentlige arbejdsvilkår for udbringningsarbejderne i Danmark.

Nye kæder på platformen

To af de fem nye partnere er Hubb Kitchens og Noahs, som ikke har fysiske restauranter, men i stedet har en række køkkener placeret på tværs af Danmark, hvor de tilbyder take away-måltider.

-Vi vil gerne sikre, at vores platform afspejler mangfoldigheden på det danske restaurantmarked. Derfor er vi stolte af også at inkludere nye aktører som Noahs og Hubb Kitchens, så vi kan hjælpe danskerne med at udforske endnu flere nye køkkener, siger Alexander Shipillis.

De fem restaurantkæder er tilgængelige på Just Eat’s platform allerede nu.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel