Skip to main content

Kolding Netavis

Julehjælp: Dobbelt så mange ansøgere i år

Elo Christoffersen
Selvstændige købmænd landet over har allerede fået godkendt julehjælpsuddelinger for næsten 2,5 millioner kroner. Foto: KFI Erhvervsdrivende Fond.

Der er en rekordstor interesse for julehjælp. Dobbelt så mange ansøger om julehælp i forhold til sidste år.

De første millioner er allerede uddelt i en af landets største puljer for julehjælp på i alt 11 millioner kroner etableret af KFI Erhvervsdrivende Fond. Puljen kan søges af landets lokale købmænd. Og de har været tidligt ude i år.

Selvstændige købmænd landet over har allerede fået godkendt julehjælpsuddelinger for næsten 2,5 millioner kroner hos købmandsfonden KFI Erhvervsdrivende Fond. Det er mere end dobbelt så meget som sidste år, hvor der på samme tidspunkt var godkendt uddelinger for lidt over en million.

SF Kolding

-Købmændene er tidligt ude med deres ansøgninger om julehjælp i år. De skal gå sammen med foreninger eller organisationer i lokalområdet for at lave julearrangementer eller tilbyde julehjælp, og det er meget forskelligt, hvad det er. Det kan være alt fra arrangementer for socialt udsatte, ældre, for hele landsbyen eller den klassiske julekurv eller julegaver til byens børn, siger Terje List, administrerende direktør i KFI Erhvervsdrivende Fond, i en pressemeddelelse.

Fonden har allerede godkendt uddelinger til 93 projekter for i alt 2.472.000 kroner i perioden fra den 1. til den 22. oktober til selvstændige købmænd fra kæderne Meny, Rema 1000, Spar, Min Købmand, Løvbjerg og ABC Lavpris.

Skal glæde 20.000 familier

Det er fjerde år i træk, at KFI Erhvervsdrivende Fond har en uddelingspulje øremærket julehjælp. De seneste tre år er der uddelt i alt 21 millioner kroner. I 2024 blev der uddelt 9 millioner kroner til 357 julehjælpsinitiativer hos de selvstændige købmænd. Det er det højeste beløb, fonden endnu har uddelt til julehjælp, men man regner med at slå den rekord i år.

– I år er der afsat 11 millioner kroner, og hvis ansøgningerne fortsætter i det tempo, vi ser nu, kommer vi til at kunne uddele hele beløbet. Det er selvfølgelig også håbet, så flest muligt får glæde af de tiltag, købmændene laver i deres lokalområder. Vores ambitionen er, at købmændene med julehjælpen skal skabe glæde hos mere end 20.000 familier i hele Danmark, slutter Terje List.

Registration Form

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

og modtog nyheder direkte i din indbakke.