Kolding Netavis

Ilse Jacobsen sælger nordsjællandsk vandkantsvilla

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Danbolig Hornbæk.

Forretningskvinde og iværksætter Ilse Jacobsen er på mange måder synonym med badebyen Hornbæk, der ligger på Sjællands nordligste kyst.

Det er her, hun voksede op og startede sit forretningseventyr, som i dag omfavner alt fra gummistøvler til spa og restaurant. Siden 2004 har hun sammen med sin mand Jesper Bo Jacobsen ejet en villa i første række til vandet i den populære ferieby, men efter 16 år har parret netop sat hjemmet til salg. Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Det 180 kvadratmeter store 30’er hus har ifølge mæglerforretningen Danbolig Hornbæk kun 200 meter til vandet, og der er havudsigt fra alle boligens tre plan.

Oprindeligt var det Jesper Bo Jacobsen, som erhvervede sig det gule hus tilbage i 2002 for 4.475.000 kroner – før Ilse Jacobsen købte sig ind i 2004. Nu er det tilbage på markedet; denne gang udbudt til 10,9 millioner kroner.

Områdets tredje dyreste

Hvis iværksætterens strandvilla bliver solgt til udbudsprisen, kan det meget vel gå hen at blive en af årets største handler i området. Lige nu er det fire værelsers store hus nemlig det tredje dyreste til salg i Hornbæk. Det viser tal fra Boliga.dk.

Det er kun overgået af Svinggården, der ligger længere inde i landet på Svinggårdsvej. Her får du to selvstændige villaer med over 660 kvadratmeter bolig for 26.5 millioner kroner – området dyreste ejendom. Ikke langt fra Ilse Jacobsens hus ligger en anden villa med udsigt til havet på Øresundsvej. Det næsten 600 kvadratmeter store hus stammer fra 1899 og koster 12.950.000 kroner.

Iværksætteren startede med en tøjbutik i Hornbæk som siden er blevet til tøjmærket Ilse Jacobsen Hornbæk. Mange danskere kender hende nok også fra de tre sæsoner af DR-programmet Løvens Hule, hvor hun var en af “løverne”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *