Kolding Netavis

Ildsjæle hædret på rådhuset

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Forleden var der overrækkelse af Frivilligbeviser i byrådssalen på Kolding Rådhus.

Det er 5. gang at de frivillige sociale foreninger har kunne indstille frivillige til modtagelse af frivilligbevis, og første gang at næstformand Hanne Dam i sin egenskab af næstformand for Social- og Sundhedsudvalget, holder talen og overrækker frivilligbeviserne. Karina Lorentzen var optaget af valgkamp.

Der var i alt 17 indstillinger fordelt på 8 foreninger (Dansk Flygtningehjælps Frivilliggrupper i Kolding, Ventilen Kolding, Stafet for Livet, Kolding Krisecenter, Kolding Selvhjælp, Kurdisk Forening i Kolding, Børns Voksenvenner Kolding, Støtteforeningen for Hospice Kolding).

Overrækkelsen er en af flere måder at takke alle de frivillige, som gør et stort ulønnet frivillig arbejde i foreninger og institutioner. Sammen er de frivillige med til at gøre livet mere positiv for andre. Det skal ikke erstatte den indsats, som Kolding Kommune ellers gør, men er en indsats, som er med til at give livskvalitet og meningsfulde fællesskaber. Det er en indsats, som Kolding kommune ikke kan erstatte eller overtage, men er et udtryk for at vi gerne vil hjælpe hinanden, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Hanne Dam bød velkommen og holdt herefter en tale.

Fælles for alle begrundelserne er, at den frivillige er med til at gøre en forskel – uanset om det er en ung, en gammel, en sårbar eller en handicappet medborger frivilligheden omfatter.

Efter talen blev alle frivilligbeviserne overrakt en for en. Der blev serveret kolde drikke og skønne honningkager fra Christiansfeld og to unge blæsere fra Kolding Musikskole var med til at skabe den gode stemning.

Der uddeles frivilligbeviser to gange om året og næste gang er den 26. september.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel