En person blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Ild i skraldespand spredte sig til bil: Brandvæsnet i Kolding rykkede søndag klokken 13.08 ud til en brand i en skraldespand på Dyrehavegårdsvej i Kolding. Ilden fik også fat i en bil. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul.
-En person er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vagtchefen.
Kolding Netavis har spurgt ind til, hvorfor personen blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det vil politiet dog ikke udtale sig om på nuværende tidspunkt.

