Hotel Koldingfjord påbegynder et projekt om at ombygge to historiske bygninger, Granly og Fjordglimt, som tidligere husede Dansk Sygeplejehistorisk Museum, til hotellejligheder og -værelser.
Den omfattende renovering vil øge kapaciteten på hotellet til 150 værelser.
-De to bygninger er en del af det samlede bygningskompleks, vi befinder os i på Hotel Koldingfjord, og derfor er det naturligt, at vi overtager driften, efter museet lukkede. Vi gør det med fuld respekt for stedets historie og museets mange gode år, og vi vil i indretningen bevare nogle af museets affekter, der fortsat kan være med til at fortælle stedets historie, siger Peder J. Madsen, direktør på Hotel Koldingfjord, i en pressemeddelelse.
Fjordglimt og Granly, opført i hhv. 1917 og 1933 til tuberkuloseramte børn, vil snart fungere som en del af hotellet. Renoveringen forventes at være afsluttet til sensommeren 2026, klar til de første gæster.
Projektet er et samarbejde med PKA-ejendomme og AART Architects som rådgivere. Hotellet vil tilbyde 12 hotellejligheder og seks dobbeltværelser, mange med køkkener og terrasser med udsigt til Kolding Fjord.
Denne vil fortsætte sin skandinaviske designtradition med fokus på ro og refleksion i den idylliske natur omkring hotellet.

