Kolding Netavis

Her får de støjskærme

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Husejere i Sdr. Vilstrup i Kolding Kommune får en støjskærm ud mod Taulovmotorvejen. Pris: næsten 30 millioner kroner.

Her får de støjskærme: Regeringen og støttepartierne ruller nu en støjbekæmpelse ud for 270 millioner kroner – hovedsageligt langs de danske motorveje.

Og husejere i Sdr. Vilstrup i Kolding Kommune kan godt glæde sig. De får nemlig en støjmur ud mod Taulovmotorvejen for 27,4 millioner kroner.

Projektet i Sdr. Vilstrup består af en seks meter høj og 750 meter lang støjskærm, der forventes at medføre, at 20 boliger vil få en markant reduktion af støjen på mere end 6 dB, mens 20 boliger vil få en støjreduktion på mindst 3 dB.

Støjskærmen ved Sdr. Vilstrup ventes færdig i 2025.

Projekterne omkring støjbekæmpelse vedrører seks støjskærme rundt om i Danmark samt tre forsøgsprojekter.

Der kommer en støjskærm ved Sdr. Vilstrup ud mod Taulovmotorvejen. Pressefoto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel